FØRSTEHJÆLP

VIDEN OM FØRSTEHJÆLP


​Alle virksomheder har individuelle behov til førstehjælpsudstyr. Det varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvilket førstehjælpsudstyr og hvor meget, der er behov for. Det er vigtigt, at udstyret vedligeholdes og placeres hensigtsmæssigt

FØRSTEHJÆLPSKASSER

Alle medarbejdere bør være fortrolige med, hvor førstehjælpskasser, øjenskyl, brandslukkere med mere er placeret i virksomheden, i tilfælde af et uheld. Det er dog ligeså vigtigt, at medarbejder kan finde frem til den rigtige forbinding i førstehjælpskassen. Derfor forhandler ICM særlige førstehjælpskasser og -stationer med udstyr, som er tydeligt markeret og nemt at anvende. For eksempel er førstehjælpsstationerne fra Cederroth udstyret med let forståelige piktogrammer og referencekoder, der gør dem nemme at genopfylde.

Øjenskyller

Let tilgængeligt & rigtigt placeret

Det er vigtigt at have rigelige mængder øjenskyl til rådighed ved arbejdspladser, hvor der er risiko for øjenskader. Sekunderne tæller, hvis uheldet er ude, og hurtig indsats med øjenskyller kan være afgørende for, om en medarbejder beholder synet eller ej.

Glem ikke instruktion

Selvom øjenskylleren er nem at bruge, afhænger dens effektivitet af, at medarbejdere har modtaget den nødvendige instruktion. Hvis man får stænk i øjet, har man typisk en reaktionstid på 1-2 sekunder. Hvis det er nødvendigt at krybe hen til øjenskylleren, regner man med, at man kan bevæge sig 6 meter på 10 sekunder. Husk at fjerne kontaktlinser inden skylning.

Får man syre eller baser i øjnene, vil skaden allerede være sket. ICM har flere typer øjenskylle med hver deres egenskaber i sortimentet. Derfor anbefales det, at man vælger en øjenskyl der er simpel i brug og har en god skylletid (cirka 3 min for 1 liter). Ligeledes bør selve flasken være i kraftig kvalitet, så man ikke kommer til at spule øjet ved at trykke for hårdt. Læs mere om egenskaberne under de enkelte produkter.

Steril & kun til engangsbrug

Alle øjenskyllere er sterile og kun til engangsbrug! Nogle af dem er udformet med en runding i bunden, så man ikke kommer til at stille flasken tilbage efter brug. Derved fristes man ikke til at gemme vand fra åbnede flasker - som så benyttes af andre, med risiko for infektion. Der skal ikke meget til, før der opstår rifter eller sår i eller omkring øjnene i forbindelse med øjenulykker, og hvis der så samtidig er bakterier i skyllevæsken, stiger risikoen for udvikling af betændelse, hvilket i værste fald kan koste synet. Derfor indeholder øjenskyllerne en steril isotonisk natrium- klorid-opløsning (0,9%) med en pH nær øjenvæskens, som også mindsker svien og give en mere effektiv skylning. Øjenskyllere er datomærkede og sterile i minimum 3 år.   

ANBEFALET SKYLLETID
SKADETYPESKYLNING PÅBEGYNDESSKYLLETID
MEKANISKE SKADER
Fremmedlegemer i øjet, som støv og snavs, altså ikke kemikalier.
Så hurtigt som muligt. Skyl øjet, til alt støv eller snavs er væk. Vær især omhyggelig med at skylle under øjenlågene, da partikler gerne sætter sig der.Cirka 1-3 min.
SYRESKADER
Ætsningen begynder så snart skadestoffet kommer i kontakt med øjet. Efter en vis tid koagulerer proteinerne i øjets overflade - og syrens ætsvirkning ophører.
Inden der er gået 5 sekunderCirka 2-5 min.
ALKALISKE SKADER
Også kaldet basiske stoffer, blandt andet lud, kausisk soda, brændt kalk og ammoniak. Basiske stoffer begynder omgående at ætse. ​​​​​I modsætning til syre, holder basiske stoffer ikke op med at ætse.
Inden 1 sekund.Længe, 10-20 min.
Skyl også under transport til læge.

infografikker

PRODUKTER
FØRSTEHJÆLP

Færdig Nulstil Filtrer efter Nulstil
0 valgt Vælg alle Brands
0 valgt Vælg alle Godkendelser
0 valgt Vælg alle Standarder
Gå til toppen
69 produkter |
69 produkter |