Produkter
[tidy error]Ørepropper
Anvendelse
Støj er lydbølger, som forplanter sig igennem luft eller væske ved forskellige frekvenser. Støj reduceres bedst ved kilden, og det påhviler arbejdsgiveren via tekniske foranstaltninger eller hensigtsmæssig planlægning af arbejdet at nedbringe støjbelastningen mest muligt. Hvis støjbelastningen ikke kan reduceres til under 80 dB(A), må arbejdet kun udføres, hvis der er stillet høreværn til rådighed. Er støjen over 85 dB(A) (over en 40 timers arbejdsuge), er høreværn påbudt. Men det må anbefales at anvende høreværn allerede fra 80 dB (A), da støjniveauet allerede her anses for at være skadeligt. Valg af korrekt høreværn afhænger af støjens lydstyrke og frekvensområde, dæmpningsbehovet samt ønsket om kombination med andet sikkerhedsudstyr.
Relevante standarder
Lydstyrke og frekvens
Decibel (dB) er et mål for lydens styrke, ligesom grader celcius er et mål for temperatur. Groft anslået opleves en ændring i støjen på 3 dB, som en fordobling af lydstyrken. Derfor kan selv ganske beskedne ændringer i støjen have afgørende betydning. Almindelig industristøj er typisk på 100-110 dB, mens almindelig tale ligger omkring 60 dB.
Frekvensen angiver antal lydsvingninger pr. sekund og kaldes Hertz (Hz). En (Hz) er altså 1 lydsvingning per sekund. Langsomme svingninger opfattes som dybe toner (bas omkring 125 Hz), mens hurtige svingninger høres som høje toner (diskant, som fx en trompet, omkring 4,000 Hz). Unge mennesker med god hørelse kan høre lyde fra 20 til 20,000 Hz. Almindelig industristøj ligger typisk i området 2-8,000 Hz, hvilket er mellem- og højfrekvensområdet.




